Strikkeopskrift til Marble sweater af PetiteKnit.
Marble Sweater er en super blød og let over-size sweater, som strikkes oppefra og ned. Det er en raglansweater med dobbelt halskant og forhøjet nakke, så du får en god pasform på sweateren. Som altid er der gode videoer til PetiteKnits opskrifter, så alle kan være med, når vinterens blødeste sweater skal strikkes.
Vi strikker Marble Sweater i en lækker kombination af merinould/angora garn, uld/bomuld og Isager Eco Soft.
Denne opskrift er en trykt, fysisk opskrift, som bliver sendt til dig med posten. Der vil derfor blive tillagt porto på din ordre.
Størrelsesguide: Marble Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Bemærk anbefalingen er afhængig af, at du strikker med opskriftens strikkefasthed på 9 m pr. 10 cm.
Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 109 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 19 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens overvidde: 107 (109) 113 (118) 129 (138) 149 (158) 167 cm
Længde: 57 (58) 63 (65) 67 (70) 73 (75) 78 cm (midt bag uden ombukket halskant)
Strikkefasthed: 9 masker x 14 pinde i glatstrik på pind 10 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 10 mm (40 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 10 mm
Materialer: , 75% Merino Superfine Super 100’s Uld og 25% Angora, 180 m pr. 50 g., , 55% uld og 45% bomuld, samt Isager Eco Soft 56% Alpaca og 44% økologisk pima bomuld.
Du strikker med de tre tråde holdt sammen igennem hele arbejdet.
Petiteknit:
Petiteknit er med sin enkle, nordiske stil og smukke designs, som passer ind i ethvert klædeskab, blandt de mest populære strikkedesignere i Danmark lige nu. Og der er et stort, bredt udvalg af strikkedesigns at vælge mellem. Se mere fra eller se alle vores strikkeopskrifter .